Hvad er din ledetråd?


Hvor er jeg nu?

Jeg er lige kommet hjem efter 14 dage i Santa Cruz, Californien fra NLPU og kan nu kalde mig NLP Master Trainer

Hvilken forskel har det gjort ud over at jeg har fået en masse ny viden jeg kan omsætte i mine NLP Uddannelser? Jeg kan nu arbejde med Passion, Vision, Mission Ambition og roller. Hvilken forskel gør det for mig, og min virksomhed NLP-FYN?

Min passion i livet er at hjælpe mennesker med begrænsninger til at tage ansvar for eget liv og lykke.

Passionen i mit liv gør at jeg står op hver morgen, går på arbejde og arbejder videre når jeg kommer hjem. At det ikke er pengene der styre min trang til at arbejde. Min passion er min motivation til at blive ved og ved med at hjælpe mennesker, da jeg kan se at det jeg gør, gør en forskel for den enkelte.

Min vision er at skabe et program der hjælper disse mennesker til at finde deres passion i livet. Så de finder deres egen motivation til at tage det skridt i livet der gør at de tager deres førertrøje på, så de kan skabe den forandring de ønsker for sig selv og deres netværk.

Min mission er at jeg har skabt et program hvor det enkelte menneske er i centrum og gennem processen vil tage ansvar for eget liv og lykke. Et program der forløber over tre måneder, hvor der indgår undervisning, samtale og terapi. Så den enkelte finder egne ressourcer til at komme videre.

Min ambition er at få kontakt med kommuner og regioner og kunne tilbyde dette projekt så det kan blive udbredt og vi kan blive endnu bedre til det vi er gode til. At hjælpe mennesker med begrænsninger, til at tage ansvar for egen liv og lykke.

Min rolle er at tage disse mennesker i hånden og guide dem gennem deres personlige udvikling, ved at være mentor, lærer, coach og rådgiver og vise dem de veje det er mulige at tage, for til sidst at slippe dem.

Hvad med dig, hvad er din ledetråd?

Udlever du din drøm eller har du sat den på stand by?Spørg dig selv disse spørgsmål, måske kender du allerede svarene? Måske får du ny viden om dig selv og din passion?

  • Hvad er din passion? Hvad får dig op om morgenen og hvad får dig til at yde en ekstra indsats. Hvad brænder du for? Hvad betyder noget for dig i livet?
  • Og når ud kigger ud i det fjerne, hvad er det du ser derude? Stjernen over alle stjerner-visionen. Den tråd der leder dig i den retning du gerne vil gå?
  • Når du ser ud i det fjerne, hvad er det så du gør? Hvilke specifikke trin tager du i din hverdag der gør at de trin du tager vil føre dig ud til stjernen?
  • Kig på din passion, vision og mission, hvad er det du ønsker at opnå om en måned, et år eller to år ud i fremtiden?
  • Hvad er din rolle i din livsopgave?
    Hvad tror du på der er større end dig?
    Hvem er du, der føre din passion ud i live?
  • Hvad er det der er så vigtigt i din passion at du vil gøre alt for at få det opfyldt?
    Hvad tror du på?
    Hvilke evner og færdigheder gør du brug af og har du alle de evner du skal bruge?
    Hvad gør du specifikt nu og i fremtiden?
    Hvor er du og med hvem opfylder du din passion?
Hvad gav det dig at stille dig selv disse spørgsmål?

Et af de svar jeg selv fik, var at de sidste mange år har jeg ubevidst arbejdet efter min passion, det gør det nu nemmere da jeg har min vision som ledetråd og retningsgiver. Jeg behøver ikke at lede og mærke efter om jeg er på rette vej.

En anden ting jeg fik ud af det, godt nok 14 dage efter at jeg var kommet hjem, var at jeg står ved mig selv, jeg ved hvem jeg er og jeg er ikke afhængig af at andre skal godkende mine valg i livet. Den var ny for mig, men det giver mig indre ro at vide at jeg hviler i mig selv og at jeg tør fejle og bruge den feedback jeg får fra mine omgivelser til at blive endnu bedre til mit job og til at leve mit liv

Hvad er gevinsten for mig ved at arbejde med min personlige passion?

Jeg følger mit hjerte og den motivation jeg har, det gør at jeg vil blive ved med at arbejde hen mod det bedste, jeg vil modtage feedback med kyshånd da det betyder at jeg kan gøre det bedre og bedre. Gevinsten for mig er når jeg ser et enkelt menneske have rykket deres egen grænse for hvad de kan og at de gør hvad de brænder for.