NLP Psykoterapeut

Hvad er psykoterapi? 

Psykoterapi er at hjælpe mennesker ud af perioder i livet der er problematiske og vanskeliggør menneskets liv og trivsel. 

Psykoterapeuten kan hjælpe hvor livet gøre ondt og føles meningsløst, eller hvor mennesket har brug for en professionel samtalepartner, der kan hjælpe med at give et andet perspektiv eller hjælp til forløsning af fastlåshed.

Psykoterapi handler om at støtte og hjælpe mennesker med at få indsigt i og forstå deres psykiske problemer. Gennem brug af forskellige værktøjer og klientens egne ressourcer hjælpes den enkelte til at løse nuværende og fremtidige problematikker, for derved at kunne opnå en forbedret livskvalitet i hverdagen. 

Det er fælles for al psykoterapi, at den ved hjælp af samtaler fokuserer på at identificere og ændre dynamikker, mønstre og mekanismer, der ligger bag symptomerne. 

Fokusset hos psykoterapeuten er at arbejde med tanker, følelser, handlinger og oplevelser der ligger til grund for den problematik der opleves hos klienten og at tage udgangspunkt i klientens oplevelse af denne problematik.

Psykoterapi er at hjælpe mennesker der: 

  • har noget de gerne vil ændre i deres liv
  • gennemlever et traume eller en krise 
  • har angstlidelser, stress eller depression
  • oplever lavt selvværd og selvtillid
  • ønsker selvudvikling
  • har et ønske om at bearbejde andre problematikker i deres liv

NLP-Fyn 4-årige Psykoterapeutisk uddannelse 

NLP-Fyns 4-årige psykoterapeutiske uddannelse består af en 2-årige grunduddannelse, NLP Practitioner og NLP Master Practitioner og en 2-årige overbygning der består af NLP-samtaleterapeut og NLP-psykoterapeut.

Den 2-årige grunduddannelse er grundlaget for optagelse på 3 og 4 år af NLP-Psykoterapeutuddannelse med mulighed for overbygning til Spirituel Psykoterapeut.

Tilmelding sker for 1 år ad gangen.

Formål med NLP Psykoterapi-uddannelsen

Formålet med NLP-Fyns 4-årige psykoterapeutisk uddannelse er at uddanne psykoterapeuter der kan varetage professionen som professionel samtalepartner.

Vi uddanner NLP Psykoterapeuter til at hjælpe mennesker ud af livets kriser, selvudvikling og de udfordringer som livet giver os på godt og ondt, på en etisk, forsvarlig, anderkendende og professionel måde.

For derigennem støtte og hjælpe den enkelte til egen indsigt, der giver en forbedret hverdag og livskvalitet.

Tilmeld dig næste mulige hold her

Se endvidere øvrige praktiske informationer her